Skal vi bo på CO2?

I dette etnografiske lydlandskab møder vi to borgere, der deler forskellige holdninger til at skulle bo ovenpå et CO₂-lager. Mens den danske regering og udviklere fremhæver CO₂-lagring i undergrunden som en nødvendig teknologi for at nå Danmarks klimamål, har det skabt stor debat i lokalsamfundene.

Ét af de steder, hvor fremtiden med CO₂ diskuteres, er i kystbyen Havnsø. Mens Equinor, Ørsted og Nordsøfonden undersøger undergrundens velegnethed til at lagre CO₂, har lokale borgere mobiliseret sig i JA-TAK- og NEJ-TAK-grupper. Nogle frygter sundheds-, miljø- og samfundsmæssige konsekvenser, mens andre ser CO₂-lagring som en afgørende del af løsningen på klimakrisen.

I dette lydlandskab undersøger vi, hvordan forandringer tager form i et landskab, vi fysisk ikke kan se. Her graver vi et spadestik dybere og ser på, hvad der sker under jorden, dér hvor CO₂ planlægges lagret, og hvor øjet ikke længere rækker. For hvordan taler vi om grøn omstilling, natursyn, ejerskab og demokratisk indflydelse, når det foregår under jorden? Kan vi stole på teknologien, er CO₂-lagring overhovedet en grøn løsning og hvordan ser fremtiden ud med at bo på CO₂? Det spørger vi om i denne episode af UDSIGT.

Lydlandskabet er skabt og produceret af antropologistuderende Hannah Birch, Sofie Willumsen og Thit Bertelsen.

Det udspringer af et antropologisk feltarbejde udført i efteråret 2025 som en del af kurset Kulturøkologisk Klimalaboratorium på Københavns Universitet (KU) og KUs Green Solutions Centre  Living Lab, Land Use Change for the Green Transition. Mens lydlandskabet ikke er geografisk i Åmosen, som Living Lab’et tager udspring i, taler det ind i de bredere problemstillinger om lokale interesser, konflikter og dilemmaer der opstår ifm. landeskabsforandringer og grøn omstilling.

Lydlandskabet er produceret i samarbejde med forskningsprojektet DART (The Danish Model for Citizen Engagement in the Renewable Energy Transition) finansieret af Innovationsfonden og RE-ANIMATE (Designs for Life-Enhancing Economies in Anthropological Perspective) finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.