CO2-fangst

Selvom verdenssamfundet har klare intentioner om at nedbringe CO2-udledningerne, så vil vi i mange år fremover stadig lukke betydelige mængder CO2 ud i atmosfæren.

Men hvad nu, hvis man kan fange CO2'en og gemme den væk eller ligefrem bruge den? Det er grundlæggende, hvad CCUS (Carbon Capture, Utilization and Storage) går ud på. Og ifølge blandt andre IPCC (FN's klimapanel) er det en nødvendig metode, for at vi kan nå målene i Paris-aftalen.

I vores forskningsnetværk "Carbon Capture, Utilization and Storage" undersøger vi mulighederne for at bruge CCUS som led i den grønne omstilling.

CCUS som grøn løsning

Der er flere måde, hvorpå man kan indfange CO2.

Biologisk kulstofindfangning og -lagring
Den naturlige fotosyntese fungerer allerede som CO2-fangst, når planter og alger omdanner CO2 til organisk stof. Biomasse og økosystemer bidrager således naturligt til kulstoflagring. Derfor ser vi i vores forskning nærmere på, hvordan vi kan dyrke og forvalte økosystemer for at optimere kulstoflagringen, herunder gennem skovrejsning. Vi undersøger også, hvordan vi kan bevare naturligt kulstofindhold i jorden. Endelig ser vi på, hvordan plantemateriale i biobaserede produkter til brug i bygninger og infrastruktur kan være med til at lagre kulstof. Sådanne produkter kan være med til at erstatte energiintensive produkter som stål, beton og mineraluld, der er fremstillet af begrænsede, ikke-fornyelige ressourcer.

Geologisk kulstofindfangning og -lagring
En anden metode er at lagre CO2 under jorden. Geologiske miljøer og materialer giver nogle af de største og mest robuste muligheder for permanent CO2-lagring.

Helt konkret fungerer CO2-lagring i jorden ved, at man opsamler røgen fra for eksempel en industri, hvor koncentrationen af kulstof er stor. Derefter udskiller man kulstoffet fra røgen, komprimerer det og enten genbruger det (for eksempel til produktion af særlige kemiske forbindelser og på sigt også til grønne brændstoffer ved hjælp af Power-to-X) eller pumper det ned i undergrunden i et egnet reservoir.

Spørgsmålet er, hvordan man bedst tilpasser denne metode til danske forhold? Kan oliefelter i Nordsøen omdannes til CO2-lagringssteder? Hvilke områder på land er optimale lagringssteder, og hvad afgør samfundets accept af sådanne løsninger? Hvordan kan lagringssteder effektivt og økonomisk overvåges for at sikre sikker lagring? Hvad er de juridiske overvejelser relateret til regulering af CO2-lagring? Og hvordan kan lagring af CO2 mere generelt definere omfanget af grønne politikker for omstilling, og dermed i hvilken grad samfund og individer skal ændre forbrugsmønstre og adfærd?

CCUS som grøn løsning på KU

Vores forskningsnetværk Carbon, Capture, Utilization and Storage (CCUS) støtter udvikling og modning af metoder, koncepter og teknologier til at indfange, bruge og lagre CO2, både fra kilder på jorden og fra atmosfæren. Vi fokuserer både på fossile, atmosfæriske og biogene kilder (det vi kan høste fra marker, skove og havet, og som er del af den naturlige kulstofcyklus). Målet er at opnå et kulstofneutralt samfund og på længere sigt et kulstofnegativt samfund, hvor vi trækker mere CO2 ud af atmosfæren, end vi udleder.

Målet er at opnå et kulstofneutralt samfund og på længere sigt et kulstofnegativt samfund, hvor vi trækker mere CO2 ud af atmosfæren, end vi udleder.

Udvikling af teknologier til at fange og lagre CO2 samt øget brug af biomasse og kulstoflagring i naturen kan have konsekvenser for miljø, biodiversitet og vores anvendelse af vores arealer. Teknologien involverer storskala infrastrukturer til transport af CO2 og lagring under jorden, og kan derfor påvirke folks levebrød. Sådanne aspekter skal der fuldt ud tages hånd om for at sikre, at CCUS udføres på en bæredygtig måde. Desuden kan udviklingen og implementeringen af det fulde spektrum af CCUS-løsninger kræve en række reguleringstiltag og muligvis støtteordninger eller andre incitamenter for markedet.

I vores forskningsnetværk kombinerer vi naturvidenskab med en samfunds- og humanitær forståelse, hvor de samfundsmæssige, miljømæssige og økonomiske aspekter er medregnet. Kun på den måde kan vi sikre, at løsningerne til kulstofindfangning og -lagring bliver reelt bæredygtige.