Videns indflydelse på forandringen af Danmarks landskaber

Den danske landbrugsproduktion står for mere end 30 % af de nationale drivhusgasudledninger, bidrager væsentligt til de ringe økologiske forhold i danske vandløb og udfordrer genopretningen af biodiversitet i Danmark.

For at håndtere disse udfordringer foreslår den grønne trepartsaftale blandt andet at udtage og vådlægge 140.000 hektar lavbundsjorde. Dette forventes at føre til en historisk forandring af landskabet, som vil vende udviklingen over de sidste 200 år, hvor lavbundsjorde og ådale er blevet drænet og indvundet til landbrugsproduktion.

Disse historiske forandringer af landskabet er blevet styret af specifikke værdier og former for viden, mens andre former for viden er blevet overset eller marginaliseret. En lignende proces, hvor nogle former for viden privilegeres og andre marginaliseres, kan manifestere sig i forbindelse med den aktuelle arealomlægning.

Inkluderet og ekskluderet viden 

Timely Knowledge projektet fokuserer på, hvordan forskellige former for viden om lavbundsjorde inkluderes eller ekskluderes fra beslutningsprocesser. Dette undersøges på ministerielt og kommunalt niveau samt lokalt blandt lodsejere, historisk såvel som i dag. Projektet undersøger også, hvordan tidligere praksisser, lovgivning og logikker påvirker, hvilken viden der efterspørges i myndighedsbetjeningen, og hvordan inddragelse af andre former for viden kan sikre en mere helhedsorienteret forvaltning af lavbundsjorde.

Dette fører til tre specifikke forskningsspørgsmål:

1. Hvilke former for viden har været indflydelsesrige i beslutningsprocesser på ministerielt, kommunalt og lodsejerniveau i relation til forvaltning af lavbundsjorde fra 1970'erne til i dag, og hvilke former for viden er blevet marginaliseret?

2. Hvordan påvirker tidligere tiders inddragelse og marginalisering af forskellige former for viden, hvilke vidensformer, der efterspørges i myndighedsbetjeningen i dag?

3. Hvilke former for viden er nødvendig for en helhedsorienteret til vådlægning og ændringer i arealanvendelsen i lavbundsområder set fra kommunernes, lodsejernes og andre lokale interessenters perspektiv?

Projektet vil bidrage til at udvikle myndighedsbetjening, der bygger på helhedsorienterede løsninger, som inddrager en bredere vifte af viden og videnskabelige felter, såsom historie, jura, landskabsplanlægning og antropologi. En sådan inddragelse kan give beslutningstagerne et bedre vidensgrundlag og kontekstuel forståelse, og vil dermed styrke beslutningerne og løsningerne inden for den grønne omstilling af landbruget generelt og lavbundsjorde specifikt.