Vådlægning af Danmarks lavbundsjorde

Historisk set er store områder af danske enge og vådområder blevet brugt til græssende husdyr, men siden slutningen af det 19. århundrede har statslige projekter accelereret landindvinding og dræning af vådområder og dyrkning af lavbundsjorde. Husdyr blev i stigende grad taget ud af det åbne land og sat i stalde. Her blev de fodret med ensilage og koncentrat (korn, majs og rapsfrø) produceret på de mange drænede tørvejorde. Denne transformation af det danske agro-landskab bidrog til den høj-input, husdyrintensive landbrugssektor, vi ser dominere i dag. En sektor, der i øjeblikket er ansvarlig for 30% af de nationale drivhusgasudledninger. Drænede organiske jorde udgør 1/3 af disse emissioner, selvom de kun optager 7% af det dyrkbare land. Desuden er udledninger fra højtydende køer betydelige, og derfor undersøges og implementeres en række tekniske løsninger, herunder fodertilsætningsstoffer, i takt med at bekymringerne for de økologiske polykriser, vi står overfor, vokser i samfundet.

For at opfylde de måle for reduktion af drivhusgasemissioner, der er fastsat i den ambitiøse klimalov og den nye trepartsaftale, står de danske landskaber og landbrugssektoren over for radikale forandringer. Reduktion af emissioner fra organiske jorde anses for at være den mest omkostningseffektive løsning til reduktion af drivhusgasser for landbrugssektoren. Spørgsmålet er, hvordan man kan ophæve moderniseringens arv ved igen at vådlægge Danmarks 140.000 hektar lavbundsjorde.

To scenarier 

Udgangspunktet for Rewetting Futures er den udbredte – og statsligt opmuntrede – praksis med at befolke de vådlagte lavbundsjorde med store planteædere for at øge biodiversiteten og forhindre naturlig kolonisering af buske og træer. Derved skabes et historisk favoriseret kulturlandskab af floddale, der er åbent og frit for træer, men forhåbentlig fuld af biodiversitet. Disse forståelser af bestemte landskaber med drøvtyggere bør dog overvejes nøje. Planteæderes effekt på landskabspraksis skal undersøges i dybden for at undgå "forureningsskift" – det vil sige forsøget på at reducere emissioner fra tidligere drænet land med dyr, der drøvtygger og behandler vådområderne på måder, der utilsigtet fører til nye emissioner. I dette projekt undersøger vi, hvordan forskellige typer af biomer og systemer inden for landbrugsproduktion påvirker vådlagte arealer i lyset af den planetære krise, vi står overfor.

Dette projekt identificerer to mulige fremtider for vådlægning, hvor vores forskning vil undersøge videnshuller og levere relevant myndighedsbetjening om realistiske reduktionspotentialer for drivhusgasser efter vådlægning af lavbundsjorde. Scenarierne undersøger 1) virkningerne af græssende kvæg og 2) effekten af tilgroning (ingen græsning) med sumpeskove på tørvets kulstof (C)/kvælstof (N) cyklusser og de deraf afledte klimaeffekter.

Derudover sigter Rewetting Futures også mod at opbygge kapacitet på Københavns Universitet ved at bringe antropologer, historikere, dyrlæger og økosystemforskere sammen og levere tværfaglige videnskabelige anbefalinger til de relevante politiske myndigheder for en effektiv og realistisk vurdering af danske vådområders klimaforbedringspotentiale i konteksten af forskellige fremtidige økosystembaner, der i øjeblikket ikke overvejes.